MBamba

Så er vi kommet til MBamba, Yola, som er hovedstaden i staten Adamawa. Her blev vi præsenteret for Mette og Alex, som er missionærerne der er udstationeret her i 3 år. De er virkelig søde og hjælpsomme. Her i løbet af den første uge har vi haft en intro-uge i samlet flok, så vi bedre ved hvordan man skal overleve og håndtere tingene her i Nigeria. Det skyldes at skolerne først begynder på mandag d. 20. Så der vil 5 af pigerne flytte til handikapskolen Remi.

Første dag blev vi vist rundt i området. Det er godt nok stort! Der var mange mennesker, som kom hen til os for at sige ”you are welcome!”. Det er fordi, at de ved, at vi vil gøre et stort stykke frivilligt arbejde, hvilket de værdsætter. Generelt har nigerianerne været meget gode til at tage imod os. De er et venligt og smilende folkefærd!
Til daglig går der 600 børn her. Skolen her er meget god og derfor vælger folk at sende deres børn langvejs fra for at de kan gå på denne skole. Af den grund bor børnene her og kommer først hjem når der er ferie.
Alex og Mette viste os også hvor jeg skal bo sammen med to andre piger (Maria og Cecilie). Vi er nemlig deres naboer og har fået tildelt et stort hus. Det er rigtig skønt.
Huset vi bor i i samlet flok er virkelig stort. Børnene der bor her i området er meget hurtige til at finde ud af hvornår ”batuesene” kommer. Batue er det samme som hvid man på dansk. Nå men børnene vrimler simpelthen omkring vores hus. De sidder udenfor på terrassen og venter håbefulde på at vi vil lege med dem.
Vi har haft besøg af nogle unge kvinder her fra området. De delte os op i to grupper, hvoraf den ene gruppe skulle på markedet og den anden skulle på savannen. Jeg kom på markedet. Det er bare en oplevelse i sig selv. Der er så mange butikker, som sælger rigtig mange forskellige ting. Så snart en ”batue”, altså en hvid person, vil købe noget hæver sælgeren lige prisen. For alle hernede tænker at hvide mennesker har så mange penge at de ikke ved hvad de skal stille op med dem. Af den grund kan det være lidt af en kamp eller nok nærmere et spil om at få prisen ned på et rimeligt niveau. Jeg fik købt noget stof til rimelige penge, da nogle af de nigerianske kvinder var med os. Samme dag var vi hjemme ved en af kvinderne for at få taget mål til kjolen. Der er nemlig således at man helst skal have en kjole samt tørklæde på i ensfarvet tøj. Kjolen skal gå ned under knæene og ud over skulderne. Så det er virkelig varmt når man ikke er vandt til det. Solen er nemlig meget skrap. Om aftenen lavede vi alle sammen mad sammen med de nigerianske kvinder. Det var nu meget hyggeligt. Næste dag kom skrædderen tilbage med min syede kjole, så jeg var klar til at tage til gudstjenesten om søndagen. Denne dag byttede holdene, så jeg skulle på savannen. Super oplevelse, som jeg vil benytte mig af igen senere.

Vi har været inde på ABTI-club. Jeg siger jer, det var fantastisk! ABTI-club er et område, hvor man kan spise ’normal’ mad samt bade udenfor. Det blev grundlagt af en rig herre, som havde tjent ufattelig mange penge på korruption. Med alle sine penge grundlagde han et universitet og inviterede amerikanske lærere til stedet, så det levede op til de amerikanske standarder. Her tog vi alle det første rigtige bad i løbet af den tid vi har været her i Nigeria. Den forrige tid har vi måtte nøjes med en spand vand, hvorfra vi kastede vand op på vores kroppe for at blive vasket. Det var meget anderledes end det vi normalt gør hjemme i Danmark, dog er det sådan de fleste nigerianere gør, når de skal vaskes. De har bare ikke andre muligheder. Lørdag d. 18 var vi igen inde på ABTI, da vi var inviteret til en fødselsdag. Det var rigtig hyggeligt og ikke mindst fantastisk med en aftensdukkert. De folk der er på ABTI er for det meste hvide mennesker eller rige nigerianere. Så her kan man føle sig lidt normal uden at være en seværdighed.

Nu er vi godt i gang med at få gjort vores hus rent så vi kan flytte ind. Der er hele tiden meget at se til. Så jeg vil smutte ind og gøre endnu mere rent, så vi kan komme på plads...