Den sidste tid i Nigeria...

Dette blogindlæg er ikke kommet ind før pga. manglende internet…


I dag er det 2½ måned siden, at jeg satte mine ben på nigeriansk jord for første gang. Der er kort tid tilbage og uret er begyndt at tikke for alvor, men alligevel flyver tiden stadig af sted – hurtigere end nogensinde før. For det er nu, at du finder ud af hvad du værdsætter så højt ved dette land, dette område og disse fantastiske mennesker, som du har mødt på din rejse. Der er så mange ting, som du så gerne vil nå og derfor syner hverdagen rigtig travl. Nogle gange ønsker jeg at få tildelt flere timer i døgnet, da det bare er umuligt at nå alt det man gerne vil nå i løbet af en hel dag. Selve varmen her i Nigeria er fuldstændig udmattende og derfor er det næsten umuligt at bevæge sig ud midt i middagstimerne. Af den årsag må jeg bare erkende at det ikke er muligt at nå lige så meget hernede, som derhjemme. Jeg nyder nu alligevel den sidste tid med alle mine nye, nigerianske venner. Jeg vil til sidst sige pænt på gensyn til enhver af dem, da jeg virkelig gerne vil møde disse vidunderlige mennesker igen. Disse mennesker har nemlig fået tilegnet en speciel stor plads i mit hjerte – for nu og for altid.

Dansk gudstjeneste midt i Nigeria
Siden sidst er der sket mange forskellige, små ting foruden den ugentlige rutine. Vi har for eksempel haft et afbræk fra de nigerianske gudstjenester. Vi havde arrangeret en dansk gudstjeneste i haven hos Mette og Alex (de to missionærer). Det er jo med at benytte sig af at vi har to danske præster boende som naboer. Mette holdt gudstjenesten, som forløb rigtig godt. Det var dejligt at synge danske salmer igen, ja hele forløbet var faktisk bare rigtig rart. Dertil tog gudstjenesten jo også kun en time, så det var bare perfekt. Da gudstjenesten var færdig gik vi alle indenfor og lavede en form for ’kirkekaffe’. Her spiste vi nogle medbragte, nybagte boller med diverse pålæg. Det var super godt og hyggeligt.

Biograf midt i Nigeria
Vi har været i en nigeriansk biograf. Det er dog også den eneste af slagsen i miles omkreds. Det foregik på den måde, at vi fik stukket en bunke gamle dvd-film i hånden, og så kunne vi selv vælge, netop den film vi gerne ville se. Filmen blev så sat på en stor skærm, og så sad vi i nogle fine sæder, som mest af alt ligner dem i en dansk biograf. Selvfølgelig var vi de eneste som var i biografen. Heldigvis havde de ”Sex and the city 2”, hvilket gjorde oplevelsen rigtig god!

Mettes indsættelse
Sidste weekend d. 7 skulle Mette (missionæren) indsættes i kirken på Mbamba. Det at hun skal indsættes betyder, at der er en gudstjeneste i den kirke, hvor hun skal arbejde, som er tilrettelagt til ære for hende. Ved indsættelsen skal alle præsterne ned at hente hende i hjemmet, hvorefter hun skal følges op til kirken. Sådan en dag skal fejres og derfor kræver det en del forberedelse, som vi volontører blev en del af. Af den grund dræbte vi lørdag 2 geder. Vi havde fået assistance fra Bamse, Jordbær og en nigerianer mere, da vi ikke kunne klare slagtningen alene. Af den grund var Bamse og Jordbær hovedansvarligere for slagtningen og tilberedningen af maden. Gederne var søde og derfor virkede det voldsomt at slå dem ihjel på denne måde. Dog gik det meget hurtigt, da mændene havde fuldstændig styr på hvordan man skulle håndtere sådan noget. Jeg synes det var spændende at se hvordan det forgik, dog blev jeg nødt til at gå lidt væk, da selve slagtningen skete. Efter gederne var slået ihjel kom de over på et bål, så vi kunne få brændt hårene af. Derefter kunne indvoldene skæres ud og al den anden forberedelse kunne påbegyndes.
Søndag var dagen, hvor Mette skulle indsættes i kirken. Som tidligere nævnt kom de andre præster hjem til hende for at ekskortere hende til kirken. Det var meget højtideligt. Stort set alle, fra området, fulgte hende til kirken. Her stod biskoppen for den første del af gudstjenesten. Han gennemgik forskellige ritualer og han læste for eksempelvis hendes indsættelsesbrev højt, hvorefter hun blev indsat som præst. Efter dette var hun den, som ledte gudstjenesten. Det gik rigtig godt og da gudstjenesten var ovre fulgte alle efter hende hjem. Her var der købt sodavand og maltøl (alkoholfrie øl) ind, så alle i sognet kunne få noget at drikke. På den måde blev det fejret for alle. Om eftermiddagen lavede vi den sidste forberedelse til om aften. Her fandt vi stole, lavede mad og ordnede lamper. Da det blev aften begyndte gæsterne at komme. Mette og Alex havde inviteret nogle af deres venner fra området og på den måde fejrede vi indsættelsen med et godt måltid. Vi sad ude i haven i en stor rundkreds og spiste. Gederne smagte bare rigtig godt, så resultatet af lørdagens arbejde var perfekt. Super god, men lang dag.

Mortensaften
Torsdag d. 11 holdte vi Mortensaften hos Mette og Alex. Vi havde købt to ænder samt en masse lækkert tilbehør. Ænderne blev tilberedt med en masse lækkert fyld som appelsiner og jordnødder, hvorefter de blev sat i ovnen. Kartoflerne blev kogt og vendt i sukker på panden og derved fik vi brunede kartofler. Til sidst lavede vi en lækker sovs. Alt i alt blev det til noget virkelig lækkert mad. Til dessert havde vi lavet en frugtsalat, så det var helt perfekt. Mens vi ventede på ænderne i ovnen, så vi alle sammen en film. Det var vildt hyggeligt. Midt på aftenen havde vi en lodtrækning. Dette skyldes at vi i weekenden skulle på besøg hos 4 forskellige nigerianske familie og derfor skulle vi have besluttet hvem, der skulle af sted med hvem og til hvilken familie. Jeg skulle af sted med Line (en af pigerne fra Remi). Vi skulle hen til familien Hensley, så det var vildt spændende. Vi satte os sammen og snakkede lidt om hvad vi ønskede at medbringe, så vi kunne lege med børnene. Jeg glædede mig virkelig til den weekend, det ville bare blive så spændende.

Besøg hos en nigeriansk familie
Fredagen kom og efter det sædvanlige møde hos Mette og Alex kørte vi af sted til Katedralen i Jimeta. Her mødte vi alle de fire familier, hvorefter vi blev præsenteret for hver vores familie. Line og jeg kørte af sted med familien Hensley. Efter 10 minutters kørsel var vi ankommet til huset. Først skulle vi ind af en fin, grøn port for at komme ind til huset. Huset var flot, stort og i hvide og grønne farver. Vi fik vist vores værelse for de næste to dage, hvorefter de viste os rundt i den resterende del af huset.
Familien Hensley bestod af en mor, Biyo, far, Hensley, og i alt 3 børn (Inkurnyi, Shammah og Noble). Derudover boede der 2 niecer i huset, som hjalp med husholdningen. Faderens navn er også familiens efternavn, da han er den mest betydningsfulde person i familien. Det er også normalt at børnene ikke kalder deres far for far, men i stedet kaldte de ham ”sir”, hver gang de skulle tiltale ham. Familien Hensley hørte til den bedre del af samfundet. Dog var faderen ud af en søskendeflok på 17, så han har en rigtig stor familie. Hans far var politikker og havde derfor 3 koner. Faderen, Hensley, var områdechef for noget nigeriansk juice og derfor rejser han meget rundt i landet. Hans kone, Biyo, var udannet lærer. Dog stod hun på nuværende tidspunkt for husholdningen hjemme i huset, men hun ønskede nu at vende tilbage til universitetet eller arbejde igen.
Den første aften spillede vi badminton ude i deres forhave, som en hel familie. Efter kampen gik vi indenfor for at slappe af inden maden var helt færdig. Til aften fik vi tre forskellige retter mad, hvilket er helt usædvanligt. Den første ret var noget kød i en slags stew med noget most jam til. I kan tro, at jeg kæmpede en kamp for at få denne portion ned. Derefter blev der serveret vandmelon og ananas. Til sidst blev der severet pepesoup. Pepesoup er suppe, ofte kogt på indvolde fra en ko. Jeg var meget nervøs fra denne ret og derfor spurgte både Line og jeg ind til hvad der var i denne pepesoup. Det vidste sig at suppen var kogt på kohale, som er virkelig lækkert i nigeriansk sammenhæng. Sådan en enkel kohale er nemlig det dyreste der er på en ko, så det skulle virkelig være lækkert. Til vores store overraskelse smagte suppen også bedre end hvad vi havde regnet med. Vi prøvede at spise noget af kødet, men det er nu meget svært når der er et kæmpe lag skind rundt omkring. Sikke en oplevelse!
Næste dag, lørdag, stod vi tidligt op. Klokken var præcist 5.30, da vi mødtes med de andre familiemedlemmer i stuen. Her var der hver morgen bibelrefleksion i for af højtlæsning fra biblen og en daglig bøn. Denne refleksion gik på omgang i familien og derfor deltog den 8 årige pige også i denne læsning. Da dette var ovre gik Line og jeg i seng igen. Efter anden soverunde var vi friske til at tage hul på dagen. Vi startede med en god omgang morgenmad, som til vores overraskelse bestod af corn flakes med pulvermælk – så lækkert! Efter morgenmaden besøgte vi deres naboer. Deres hus var endnu større og mere prangende end huset hos den familie vi boede hos. Det meste af eftermiddagen brugte vi på at lege med børnene, lave mad og slappe af. Sidst på eftermiddagen ville vi gå en kort tur rundt i nabolaget, dog endte turen med at blive på 2 timer, så Line og jeg var godt trætte da vi kom hjem. Vi spiste aftensmad og så film sammen med familien i stuen. Meget hyggelig dag.
Søndag stod vi op på samme tidspunkt som den forrige dag. Efter bibelrefleksionen gjorde vi os klar til gudstjenesten sammen med familien. Vi tog vores fine, afrikanske kjoler på samt en salmebog og bibel i hånden. Sammen kørte vi alle af sted i en bil, så det vil sige at vi i alt var 8 mennesker i en 5 persons bil. Hold da op vi sad klemt! Efter gudstjenesten havde vi bare afslapning resten af dagen. I løbet af dagen kom der hele tiden forskellige gæster uden faktisk at have et formål. Det er nemlig normalt at folk bare kommer at hilse på hinanden, bare for at udvise høflighed. Så alle de folk kom bare for at hilse på familien og på den måde fløj tiden bare af sted med en del forskellig snak. Klokken 6 blev det tid til at drage hjemad og sige tak for en fantastisk og lærerig weekend.

Tantille
Denne weekend var vi på udflugt til Tantille, som er en lille landsby omringet smukke bjerge. Tantille ligger afsides fra al civilisation og derfor er der hverken strøm eller netværk. Turen derud er lang, og med den ujævne vej danser man af sted med maksimum 45 km/t.
Ved sådan et besøg er der rig mulighed for at koble af fra omverdenen i den smukke og vidunderlige natur. Dette gjorde vi så også i den grad. Den første dag kørte vi væk fra landsbyen lang bjergene. Her kom vi til en flod, som bugtede sig igennem nogle små klipper. Nede mellem klipperne valgte vi at bade i noget lækkert, koldt vand. Det var helt, som i et eventyr! Ja, det var bare så smukt og helt fantastisk at ligge der mellem klipperne i det kolde vand og snakke. Det meste af dagen brugte vi i dette område. På turen derud var vi rent faktisk så heldige at se vilde aber. Aberne sad nede ved floden og hyggede sig. Der var virkelige mange af dem, så det var fedt at se. Alt i alt var det en virkelig godt tur og det smukkeste natur vi har set indtil nu.

Fremtiden
I næste uge pakker vi alle kufferterne ned og siger pænt på gensyn. Vi skal af sted mod Yankari, som er en af Nigerias nationalparker og det eneste turistede sted i hele Nigeria. Nationalparken indeholder blandt andet safari og varme kilder, så det bliver med garanti en god oplevelse. Senere drager vi til Jos, som er en kunstnerby her i Nigeria. Her bliver vi blot en enkel dag før vi drager videre mod Abuja for at tage flyet videre til Danmark. Rejsen forud er lang og med garanti lærerig. Der er endnu ikke lang tid til at jeg er i Danmark og denne rejse vil snart være slut…

Savne-liste

Her kommer et meget udsædvanligt blogindlæg. Dette skyldes, at når man er væk hjemmefra i længere tid kommer man til at tænke meget over forskellige ting. Jeg er kommet til at tænke på hvor meget jeg savner nogle helt almindelige ting hjemme i Danmark foruden min elskede familie og venner. Derfor har jeg besluttet mig at lave et helt blog-indlæg bare om de ting jeg savner derhjemme. På den måde vil jeg huske dem og forhåbentlig sætte større pris på dem. Når man er hjemme i vendte omgivelser glemmer man nemlig hurtigt at sætte pris på nogle af følgende ting, da man aldrig har prøvet at leve uden.


• At der er strøm hele tiden
Det er umuligt at vide hvornår der er strøm i Nigeria. Der er simpelthen intet system for hvornår der er strøm, så i perioder er man heldig og andre perioder er man meget uheldig med hensyn til strøm. Lige nu sidder jeg for eksempel og skriver i et mørkt lokale – vi har ingen strøm, hvilket er meget normalt. Det tidspunkt hvor vi oftest har strøm er faktisk om natten og det er bare svært at bruge til noget.

• At kunne få kød (også hakket især)
Det er muligt at få kød hernede, dog er det en meget dyr vare. Efter en tur på markedet er jeg dog ikke i tvivl om hvorvidt man har lyst til kød, da det ligger ude i varmen. Det er svært at finde ud af hvilken del fra koen du får udleveret, da det bare ligger samlet på bordene. Kødet er ikke forarbejdet, som i Danmark, hvilket betyder at det er meget stift i det og svært at tykke. Hakket kød er ikke noget der er muligt at finde hernede. Hvis man er heldig er der en importeret kødhakker i volontørhuset og derved kan man så kæmpe med at lave noget hakket kød.

• At kunne drikke vand fra hanen
Det er ikke muligt for os at drikke vand fra hanen, da der er mange bakterier i vandet. Af den årsag kan vi vælge at købe flaskevand eller køre vand gennem et filter. Flaskevandet smager heller ikke specielt godt, da det virker meget sødt i det. Vi putter derfor vand i en stor balje med låg. I den balje er der et filter med en tilsluttet slange, som fører det rensede vand videre ned i en anden balje. Fra den balje kan vi så øse vores rene og rensede drikkevand op flasker. Det kan godt virke som en lang proces, men heldigvis er filteret effektivt, så længe det er rent. Dog er det værd at foretrække det danske drikkevand fra hanen!

• At frugt og grønsager ikke skal i milton
Frugt og grønsager, som er købt på markedet, har nogle bakterier på skallen. Af den årsag kan man enten koge, skrælle, stege eller putte det i milton. Hvis man vil spise nogle grønsager/frugt uden at gøre de førstnævnte ting kan man putte det i milton. Milton er klor og derved bliver det kloridentificeret. På den måde kan man røre ved skrællen uden at spise bakterierne.

• At få rigtig mælk
Det er ikke muligt at købe rigtig mælk, som vi kender det fra Danmark. Som alternativ bruger vi mælkepulver, som skal blandes op med noget drikkevand.

• At brød ikke skal vendes i ovnen
På trods af alt er det et luksusproblem at brødet skal vendes i ovnen, da vi skal være glade for at vi overhovedet har en ovn. Alternativet er netop en hjemmelavet ovn på bål og det vil være langt mere besværligt end at vende brød og kager. Dog vil jeg helt klart foretrække en dansk, almindelig ovn.

• At mel ikke skal sies for dyr og sand
Melet skal altid sies før det benyttes, hvilket skyldes dyr og sand. Dyrene er små dyr, som lever i melet, men det kan også være æg, som udklækkes efter noget tid. Derfor er det ikke altid nok at si det en gang, hvis man vil være helt sikker på at have melet frit for dyr. Af den årsag bliver det dejligt at kunne købe noget færdigsiet mel i poser.

• At spise pålæg
Udvalget af pålæg er meget begrænset og derfor ville det gøre underværker med spegepølse eller leverpostej på det medbragte rugbrød.

• At der er varmt vand i bruseren
Det lyder fuldstændig absurd, da vi bor i et meget varmt land. Derfor vil det egentlig gøre underværker med et koldt bad, men jeg synes bare det er skrækkeligt koldt og savner derfor noget varm vand at bade i.

• At kunne få forarbejdede varer (kylling, kød, grøntsager etc.)
Det er ikke muligt at købe kød eller grøntsager, som er forarbejdet på nogen måde. Hvis du vil købe en kylling på markedet er den levende og så skal du selv stå for arbejdet med at slå den ihjel og pille fjer samt indvolde ud. Det er dog muligt at købe frosne kyllinger hos en af vores bekendte, dog er indvoldene stadig i kyllingen. Ikke nok med det bor sælgeren langt væk, så vi har desværre ikke haft mulighed for at købe en frossen kylling endnu.

• At man ved, at gudstjenesterne varer 1 time
Gudstjenesterne i Nigeria er interessante på sin egen måde, men de kan også nemt forekomme ens. Det er umuligt at sætte tid på hvor lang gudstjenesten forventes at være, og af den grund kan de tage op til 5 timer, som er rekorden indtil nu. Derfor bliver det dejligt at vide på forhånd, at gudstjenesten kun varer 1 time i Danmark.

• At der ikke er børn ude foran døren hver evig eneste dag
Børn, som kommer og banker på døren flere gange om dagen, er hyggelige i starten. Det er dejligt at de vil komme og lege med en – og det er også sjovt når man har tid. Dog kan det være meget trættende at de samme børn kommer hele tiden. De har svært ved at forstå at man har travlt med noget andet. Hvis man ikke er hjemme kan de finde på at vente på os udenfor døren. Blot med håb om at vi har tid til at lege med dem.

• At have radio og fjernsyn
Radio og fjernsyn er ikke noget man tænker ret meget over at man mangler. Det vil altså sige at man sagtens kan leve uden! Dog ville det være dejligt at kunne gøre rent eller lave mad til noget musik. Det at kunne se nyhederne i fjernsynet mens man spiser eller slapper af kunne heller ikke være dårligt. Når man er i et land som Nigeria og i et hjem uden fjernsyn, er det nemlig umuligt at følge med i de ting der sker omkring i verden.

• At have opvaskemaskine
Det at have en opvaskemaskine er en stor hjælp i hverdagen. Hernede er jeg kommet til at tænke over hvor meget service jeg bruger, da det vil spare os for noget opvask. Opvasken kan nemlig hurtig blive stor, da vi har et travlt program hver dag og derfor når man ikke altid at få vasket op efter hvert måltid.

• At have vaskemaskine
Det at vaske tøj i hånden er et projekt for sig selv. Tøjet bliver jo ikke rent bare ved at putte det i vand og sæbe. Det skal skrubbes og skrubbes og lidt mere skrubbes. Derefter skal det vrides og hænges til tørre. Alt dette kan hurtigt tage en hel dag, når man ikke er vant til det. Da vi hellere vil bruge tiden på at være sammen med de unge her i området har vi ansat en vaskekone. Derigennem hjælper vi også hendes familie med at tjene penge, så det er godt på mange måde. Dog bliver det dejligt at få vaskemaskinen tilbage, da tøjet på den måde bliver mere blødt.

• At stå ud af badet uden at svede med det samme
Det er næsten lige meget hvornår på dagen man tager bad hernede, man sveder nemlig igen kort tid efter. Hvis du går i bad om aftenen kan du ikke føle, at du har været i bad om morgenen, da nætterne er varme. Går du i bad om morgenen bliver du med garanti helt beskidt af at gå ude en hel dag. Så det er de uvante temperaturer der gør forskellen.

• At man ikke kan gå på gaden og køre i bil uden at ens hudfarve skiller sig ud
Det er ikke muligt at gå omkring uden at blive lagt mærke til, da vores hudfarve skiller sig markant ud fra alle andre. Det er normalt at folk råber efter os på markedet, da de tror vi har penge til at købe alt hvad vi peger på. Hvis vi er blandt en stor forsamling er der heller ingen, som er i tvivl om at der er hvide mennesker i nærheden. Så jeg savner at være ’normal’.

• At man ikke er en ’seværdighed’
Lidt af samme grund er vi en seværdighed. Folk kommer hen til vores hus, bare for at se hvad sådan nogle som os laver. Der bliver snakket om os hele tiden.

• At børn ikke bliver slået i skolen og i hjemmet
Disciplin er ikke som i Danmark. Hvis en elev er uforskammet er det normalt med afstraffelse. Det vil altså sige at alle forventer at pågældende barn bliver slået. Det er hårdt at opleve!

• At små børn behandles ordentlig og ikke kastes rundt med
Spædbørn bliver udsat for lidt af hvert i denne her verden. Nogle forældre kan nemlig finde på at sidde og kaste rundt med barnet. Ikke fordi barnet synes det er sjovt, men fordi de og deres venner finder det morsomt.

• At kunne ligge udenfor i bikini
Det er rigtigt varmt her i Nigeria, men på trods af varmen er det ikke tilladt at have anden påklædning på end nederdel og t-shirt så længe man er udenfor hjemmet. Derfor er det heller ikke muligt at tage sol i bikini udenfor, da folk vil opfatte det helt forkert i forhold til deres kultur.

• At folk ikke smider affald over alt
Der er ikke noget affaldssystem her i Nigeria. Af den grund smider folk bare affaldet der hvor de er. Som resultat af dette ligger der bare utrolig meget affald rundt omkring.

• At kunne gå til fest på diskoteker
Det at sidde sammen med vennerne en aften, hygge og lave en masse sjov før en god bytur er bare noget jeg savner. Sammenholdet og selve byturen, hvor man kan danse og snakke løs med mange mennesker på en gang ser jeg frem til at opleve igen.

• At mennesker kender til hygiejne
Det er ikke normalt at gå op i hygiejne og de fleste kender overhoved ikke til det. Derfor kan man nemt havne i nogle situationer, som er ubehagelige.

• At der ikke er støv over det hele
Der er faktisk støv over alt. Dette skyldes det faktum at vi ikke har nogle ’rigtige’ vinduer. Vinduerne er nemlig af myggenet og små gladplader, som du så kan dreje og lukke til. Hvis du lukker dem til bliver det alt for varmt indenfor og derfor er de egentlig altid åbne. Det betyder så at alle kan kigge direkte ind i huset samt at støv kan fosse gennem myggenettet – dog er det noget man vænner sig til.

• At man kan gå barfodet udenfor uden at være bekymret for at få orme og andre dyr i kroppen
Når vi går rundt skal vi altid bære sko, da vi ellers kan risikere at få orme og andre ulækre dyr ind i kroppen. Lige meget valget af sko kommer der dog altid sand indeni, så derfor ville det være herligt bare at gå rundt med bare fødder.

Dette er de ting, som jeg har tænkt mest over at jeg savner. Der skal nok komme flere, så denne liste er åben for tilføjelser. Det er nu du skal være glad for at du lever i et velhavende land. HUSK – tag ikke alt forgivet!

Lige en tilføjelse....

Det lyder absurd, men vi har rent faktisk så meget at lave, at jeg har glemt en aktivitet midt i alt skriveriet. Om torsdagen er jeg nemlig sammen med kvinderne fra kvindeskolen på BLS fra kl. 15-17. Her er vi i et syrum, som er indrettet med borde, stole og nogle gamle symaskiner. Selvom symaskinerne er gamle passer de bare perfekt til det Nigerianske samfund. Dette skyldes det faktum at der sjældent er strøm og derfor er det et særdeles godt egenskab at de er manuelt drevne. I syrummet får kvinderne mange forskellige færdigheder, som de kan bruge i fremtiden. De lærer hvorledes man klipper i stoffet ud fra et mønster. Efter kvinderne har vendt og drejet stoffet under den hånd – eller fordrevne maskine formår de at få en taske, bogbind, kjole samt meget andet ud af deres besværligheder. Kvinderne vil ufattelig gere lave rigtig mange forskellige ting ud fra mønstre, dog finder mange af dem det svært at klippe ud fra et specifikt mønster. Det er nemlig ikke nok bare at klippe, da stykkerne derefter skal sættes sammen så det færdig resultat bliver godt. På trods af alt, er det nu ikke altid lige nemt at forudse hvilke stykker der skal sættes sammen for at danne en helhed. Så når man er i syrummet er man på hele tiden, da alle gerne vil have hjælp. Der er nu også mange, som er rigtig gode til at hjælpe hinanden. På den måde optager de viden og formidler det videre. Jeg nyder virkelig at være en del af dette, da kvinderne er ufattelig taknemmelige for hjælpen. Kvinderne får via systuen syet tøj til dem selv og familien og på den måde opnår de besparelse i det i forvejen stramme budget.
Jeg håber at dette har givet en god ide omkring det arbejde vi deltager i her i området. I hvert føler jeg, at vi har travlt med nogle gode projekter hele tiden.

Noget af det jeg har tænkt meget over hernede er religion. Det er nemlig et meget vigtigt emne for hvert enkelt individ. Jeg bor i et land, som er splittet mellem kristne og muslimer. På trods af det ser de ud til at give plads til hinanden og man accepterer andres religion uden egentlig at vide hvad den modsatte indebærer.
Alt det arbejde jeg deltager i er blandt kristne og til daglig omgås jeg kristne mennesker. Dog bliver jeg gang på gang overrasket over hvor stærkt menneskerne giver udtryk for deres religion. Der skal meget til før at de føler sig som ordentlige kristne. Hvis man vil være en ”ordentlig” kristen skal man gå i kirke hver søndag og derudover deltage i meget frivilligt arbejde omkring kirken.
Gudstjenesterne er generelt utrolig lange, men dette skyldes at prædikerne og bønnerne i selv er lange. Bønnerne hernede er rigtig lange, da der bliver takket og bedt for mange forskellige ting. Personerne der ber bønnen er ofte frivillig, og alligevel kan bønnen bare forsætte i uendeligheder på trods af at de ikke har forberedt noget.
Til hver gudstjeneste er der ofring, hvor man går op med en lille konvolut og smider den i en spand midt på gulvet. På den måde ofrer man noget til gud via kirken. Pengene, der ofres, bliver anvendt til driften af kirken. Derudover støtter kirkerne nogle aktiviteter, samt familier, som har det dårligt økonomisk eller hvis en person har været ude for et uheld. På den måde går pengene til et godt formål. Dog slog det mig, at man på den måde giver noget til gud hver eneste gang, men man modtager kun en gang om måneden via nadveren. Dette viser bare hvor store kulturforskellene er fra det danske samfund til det nigerianske…

Sei anjuma!