Den sidste tid i Nigeria...

Dette blogindlæg er ikke kommet ind før pga. manglende internet…


I dag er det 2½ måned siden, at jeg satte mine ben på nigeriansk jord for første gang. Der er kort tid tilbage og uret er begyndt at tikke for alvor, men alligevel flyver tiden stadig af sted – hurtigere end nogensinde før. For det er nu, at du finder ud af hvad du værdsætter så højt ved dette land, dette område og disse fantastiske mennesker, som du har mødt på din rejse. Der er så mange ting, som du så gerne vil nå og derfor syner hverdagen rigtig travl. Nogle gange ønsker jeg at få tildelt flere timer i døgnet, da det bare er umuligt at nå alt det man gerne vil nå i løbet af en hel dag. Selve varmen her i Nigeria er fuldstændig udmattende og derfor er det næsten umuligt at bevæge sig ud midt i middagstimerne. Af den årsag må jeg bare erkende at det ikke er muligt at nå lige så meget hernede, som derhjemme. Jeg nyder nu alligevel den sidste tid med alle mine nye, nigerianske venner. Jeg vil til sidst sige pænt på gensyn til enhver af dem, da jeg virkelig gerne vil møde disse vidunderlige mennesker igen. Disse mennesker har nemlig fået tilegnet en speciel stor plads i mit hjerte – for nu og for altid.

Dansk gudstjeneste midt i Nigeria
Siden sidst er der sket mange forskellige, små ting foruden den ugentlige rutine. Vi har for eksempel haft et afbræk fra de nigerianske gudstjenester. Vi havde arrangeret en dansk gudstjeneste i haven hos Mette og Alex (de to missionærer). Det er jo med at benytte sig af at vi har to danske præster boende som naboer. Mette holdt gudstjenesten, som forløb rigtig godt. Det var dejligt at synge danske salmer igen, ja hele forløbet var faktisk bare rigtig rart. Dertil tog gudstjenesten jo også kun en time, så det var bare perfekt. Da gudstjenesten var færdig gik vi alle indenfor og lavede en form for ’kirkekaffe’. Her spiste vi nogle medbragte, nybagte boller med diverse pålæg. Det var super godt og hyggeligt.

Biograf midt i Nigeria
Vi har været i en nigeriansk biograf. Det er dog også den eneste af slagsen i miles omkreds. Det foregik på den måde, at vi fik stukket en bunke gamle dvd-film i hånden, og så kunne vi selv vælge, netop den film vi gerne ville se. Filmen blev så sat på en stor skærm, og så sad vi i nogle fine sæder, som mest af alt ligner dem i en dansk biograf. Selvfølgelig var vi de eneste som var i biografen. Heldigvis havde de ”Sex and the city 2”, hvilket gjorde oplevelsen rigtig god!

Mettes indsættelse
Sidste weekend d. 7 skulle Mette (missionæren) indsættes i kirken på Mbamba. Det at hun skal indsættes betyder, at der er en gudstjeneste i den kirke, hvor hun skal arbejde, som er tilrettelagt til ære for hende. Ved indsættelsen skal alle præsterne ned at hente hende i hjemmet, hvorefter hun skal følges op til kirken. Sådan en dag skal fejres og derfor kræver det en del forberedelse, som vi volontører blev en del af. Af den grund dræbte vi lørdag 2 geder. Vi havde fået assistance fra Bamse, Jordbær og en nigerianer mere, da vi ikke kunne klare slagtningen alene. Af den grund var Bamse og Jordbær hovedansvarligere for slagtningen og tilberedningen af maden. Gederne var søde og derfor virkede det voldsomt at slå dem ihjel på denne måde. Dog gik det meget hurtigt, da mændene havde fuldstændig styr på hvordan man skulle håndtere sådan noget. Jeg synes det var spændende at se hvordan det forgik, dog blev jeg nødt til at gå lidt væk, da selve slagtningen skete. Efter gederne var slået ihjel kom de over på et bål, så vi kunne få brændt hårene af. Derefter kunne indvoldene skæres ud og al den anden forberedelse kunne påbegyndes.
Søndag var dagen, hvor Mette skulle indsættes i kirken. Som tidligere nævnt kom de andre præster hjem til hende for at ekskortere hende til kirken. Det var meget højtideligt. Stort set alle, fra området, fulgte hende til kirken. Her stod biskoppen for den første del af gudstjenesten. Han gennemgik forskellige ritualer og han læste for eksempelvis hendes indsættelsesbrev højt, hvorefter hun blev indsat som præst. Efter dette var hun den, som ledte gudstjenesten. Det gik rigtig godt og da gudstjenesten var ovre fulgte alle efter hende hjem. Her var der købt sodavand og maltøl (alkoholfrie øl) ind, så alle i sognet kunne få noget at drikke. På den måde blev det fejret for alle. Om eftermiddagen lavede vi den sidste forberedelse til om aften. Her fandt vi stole, lavede mad og ordnede lamper. Da det blev aften begyndte gæsterne at komme. Mette og Alex havde inviteret nogle af deres venner fra området og på den måde fejrede vi indsættelsen med et godt måltid. Vi sad ude i haven i en stor rundkreds og spiste. Gederne smagte bare rigtig godt, så resultatet af lørdagens arbejde var perfekt. Super god, men lang dag.

Mortensaften
Torsdag d. 11 holdte vi Mortensaften hos Mette og Alex. Vi havde købt to ænder samt en masse lækkert tilbehør. Ænderne blev tilberedt med en masse lækkert fyld som appelsiner og jordnødder, hvorefter de blev sat i ovnen. Kartoflerne blev kogt og vendt i sukker på panden og derved fik vi brunede kartofler. Til sidst lavede vi en lækker sovs. Alt i alt blev det til noget virkelig lækkert mad. Til dessert havde vi lavet en frugtsalat, så det var helt perfekt. Mens vi ventede på ænderne i ovnen, så vi alle sammen en film. Det var vildt hyggeligt. Midt på aftenen havde vi en lodtrækning. Dette skyldes at vi i weekenden skulle på besøg hos 4 forskellige nigerianske familie og derfor skulle vi have besluttet hvem, der skulle af sted med hvem og til hvilken familie. Jeg skulle af sted med Line (en af pigerne fra Remi). Vi skulle hen til familien Hensley, så det var vildt spændende. Vi satte os sammen og snakkede lidt om hvad vi ønskede at medbringe, så vi kunne lege med børnene. Jeg glædede mig virkelig til den weekend, det ville bare blive så spændende.

Besøg hos en nigeriansk familie
Fredagen kom og efter det sædvanlige møde hos Mette og Alex kørte vi af sted til Katedralen i Jimeta. Her mødte vi alle de fire familier, hvorefter vi blev præsenteret for hver vores familie. Line og jeg kørte af sted med familien Hensley. Efter 10 minutters kørsel var vi ankommet til huset. Først skulle vi ind af en fin, grøn port for at komme ind til huset. Huset var flot, stort og i hvide og grønne farver. Vi fik vist vores værelse for de næste to dage, hvorefter de viste os rundt i den resterende del af huset.
Familien Hensley bestod af en mor, Biyo, far, Hensley, og i alt 3 børn (Inkurnyi, Shammah og Noble). Derudover boede der 2 niecer i huset, som hjalp med husholdningen. Faderens navn er også familiens efternavn, da han er den mest betydningsfulde person i familien. Det er også normalt at børnene ikke kalder deres far for far, men i stedet kaldte de ham ”sir”, hver gang de skulle tiltale ham. Familien Hensley hørte til den bedre del af samfundet. Dog var faderen ud af en søskendeflok på 17, så han har en rigtig stor familie. Hans far var politikker og havde derfor 3 koner. Faderen, Hensley, var områdechef for noget nigeriansk juice og derfor rejser han meget rundt i landet. Hans kone, Biyo, var udannet lærer. Dog stod hun på nuværende tidspunkt for husholdningen hjemme i huset, men hun ønskede nu at vende tilbage til universitetet eller arbejde igen.
Den første aften spillede vi badminton ude i deres forhave, som en hel familie. Efter kampen gik vi indenfor for at slappe af inden maden var helt færdig. Til aften fik vi tre forskellige retter mad, hvilket er helt usædvanligt. Den første ret var noget kød i en slags stew med noget most jam til. I kan tro, at jeg kæmpede en kamp for at få denne portion ned. Derefter blev der serveret vandmelon og ananas. Til sidst blev der severet pepesoup. Pepesoup er suppe, ofte kogt på indvolde fra en ko. Jeg var meget nervøs fra denne ret og derfor spurgte både Line og jeg ind til hvad der var i denne pepesoup. Det vidste sig at suppen var kogt på kohale, som er virkelig lækkert i nigeriansk sammenhæng. Sådan en enkel kohale er nemlig det dyreste der er på en ko, så det skulle virkelig være lækkert. Til vores store overraskelse smagte suppen også bedre end hvad vi havde regnet med. Vi prøvede at spise noget af kødet, men det er nu meget svært når der er et kæmpe lag skind rundt omkring. Sikke en oplevelse!
Næste dag, lørdag, stod vi tidligt op. Klokken var præcist 5.30, da vi mødtes med de andre familiemedlemmer i stuen. Her var der hver morgen bibelrefleksion i for af højtlæsning fra biblen og en daglig bøn. Denne refleksion gik på omgang i familien og derfor deltog den 8 årige pige også i denne læsning. Da dette var ovre gik Line og jeg i seng igen. Efter anden soverunde var vi friske til at tage hul på dagen. Vi startede med en god omgang morgenmad, som til vores overraskelse bestod af corn flakes med pulvermælk – så lækkert! Efter morgenmaden besøgte vi deres naboer. Deres hus var endnu større og mere prangende end huset hos den familie vi boede hos. Det meste af eftermiddagen brugte vi på at lege med børnene, lave mad og slappe af. Sidst på eftermiddagen ville vi gå en kort tur rundt i nabolaget, dog endte turen med at blive på 2 timer, så Line og jeg var godt trætte da vi kom hjem. Vi spiste aftensmad og så film sammen med familien i stuen. Meget hyggelig dag.
Søndag stod vi op på samme tidspunkt som den forrige dag. Efter bibelrefleksionen gjorde vi os klar til gudstjenesten sammen med familien. Vi tog vores fine, afrikanske kjoler på samt en salmebog og bibel i hånden. Sammen kørte vi alle af sted i en bil, så det vil sige at vi i alt var 8 mennesker i en 5 persons bil. Hold da op vi sad klemt! Efter gudstjenesten havde vi bare afslapning resten af dagen. I løbet af dagen kom der hele tiden forskellige gæster uden faktisk at have et formål. Det er nemlig normalt at folk bare kommer at hilse på hinanden, bare for at udvise høflighed. Så alle de folk kom bare for at hilse på familien og på den måde fløj tiden bare af sted med en del forskellig snak. Klokken 6 blev det tid til at drage hjemad og sige tak for en fantastisk og lærerig weekend.

Tantille
Denne weekend var vi på udflugt til Tantille, som er en lille landsby omringet smukke bjerge. Tantille ligger afsides fra al civilisation og derfor er der hverken strøm eller netværk. Turen derud er lang, og med den ujævne vej danser man af sted med maksimum 45 km/t.
Ved sådan et besøg er der rig mulighed for at koble af fra omverdenen i den smukke og vidunderlige natur. Dette gjorde vi så også i den grad. Den første dag kørte vi væk fra landsbyen lang bjergene. Her kom vi til en flod, som bugtede sig igennem nogle små klipper. Nede mellem klipperne valgte vi at bade i noget lækkert, koldt vand. Det var helt, som i et eventyr! Ja, det var bare så smukt og helt fantastisk at ligge der mellem klipperne i det kolde vand og snakke. Det meste af dagen brugte vi i dette område. På turen derud var vi rent faktisk så heldige at se vilde aber. Aberne sad nede ved floden og hyggede sig. Der var virkelige mange af dem, så det var fedt at se. Alt i alt var det en virkelig godt tur og det smukkeste natur vi har set indtil nu.

Fremtiden
I næste uge pakker vi alle kufferterne ned og siger pænt på gensyn. Vi skal af sted mod Yankari, som er en af Nigerias nationalparker og det eneste turistede sted i hele Nigeria. Nationalparken indeholder blandt andet safari og varme kilder, så det bliver med garanti en god oplevelse. Senere drager vi til Jos, som er en kunstnerby her i Nigeria. Her bliver vi blot en enkel dag før vi drager videre mod Abuja for at tage flyet videre til Danmark. Rejsen forud er lang og med garanti lærerig. Der er endnu ikke lang tid til at jeg er i Danmark og denne rejse vil snart være slut…