Mandag er en stille og rolig dag med hensyn til antallet af arbejdsopgaver. Dagen starter ud med computerundervisning for præsteleverne, som Cecilie, Maria og jeg skiftes til. Præsteleverne på BLS har hårdt brug for computerundervisning, da det kun er få, som rent faktisk har bare lidt kendskab til computere. Størstedelen af eleverne har aldrig været i været i kontakt med denne form for teknik, men derimod lærer de om det fra gamle bøger, som er svær at omsætte til praksis. Computeren og især internettet er til stor hjælp for disse elever, da de her kan komme i kontakt med resten af verden ved hjælp af e-mail. Derudover er søgemaskiner, som Google, meget vigtige, hvis der er noget de har brug for at vide. På den måde kan de ved hjælp af internettet finde ud af rigtig mange forskellige ting. Når de engang kommer ud til en lille landsby kan de måske helbrede en syg, ved at søge på internettet. Gennem computerundervisningen føler jeg virkelig, at jeg er en del af et stort projekt. Det er skønt at se hvor glade og taknemmelige eleverne er for det vi kan give dem af undervisning. Selvom det blot af noget basal undervisning omkring Google osv. har flere allerede spurgt om vi ikke kunne forlænge vores ophold til et år, da de virkelig gerne vil lære omkring dette.
Vis computerundervisningen bliver det i den grad tydeliggjort, hvor privilegerede vi er sammenlignet med dem, da vi er vokset op med computere som noget naturligt lige ved hånden. På den måde er det utroligt at se hvordan vi kan hjælpe de mindre privilegerede godt på vej.
Det er også om mandagen, hvor jeg har undervisning sammen med Cecilie i matematik på LJS (skolen for unge elever). I matematik har jeg lige fået 4 nye elver at hjælpe, så der er nok at se til. Det er virkelig hyggeligt og jeg nyder de unge pigers selskab. Sidste gang fik jeg et venskabsbrev fra en af pigerne – jeg er dog ikke sikker på hvem det var, men hun fortæller om hvorfor hun gerne vil være min ven. Det finder jeg virkelig sødt!
Tirsdag er en fantastisk dag hernede. Dette skyldes at vi deltager i nogle projekter som betyder meget for os. Dagen starter som regel ud med at vi alle tre står op og efter et koldt brusebad og en skål havregryn med pulvermælk, er vi klar til at påbegynde dagens gerninger.
Vi begynder på kvindeskolen kl. 8.30. Kvindeskolen er for de hustruer, hvis mænd går på præsteskolen (Brønnum Lutheran Seminary). Her laver vi mad med dem ud fra nogle opskrifter, som de senere kan bruge derhjemme. I dette projekt skal de selvfølgelig lære at lave mad, men også lære om hygiejnen omkring madlavningen. Det indebærer f.eks., at man skal vaske hænder inden man begynder at lave mad, og at man skal vaske de forskellige råvarer, inden man bruger dem. Hver tirsdag skal vi have opskrifter og råvarerne med til kvinderne, hvor vi så på forhånd har besluttet hvad vi skal lave. Indtil nu har vi bagt pizza og kage, så det bliver spændende at se hvad vi finder på næste gang. Det handler nemlig ikke bare om at vælge en opskrift, der skal også tages hensyn til udvalget af forskellige råvarer her og råvarer, som er overkommelige indenfor deres budget. Af den årsag kan vi ikke lave mad, som indeholder en masse importvarer, for det vil kvinderne ingen gavn få af bagefter og dermed ville ideen med projektet gå tabt. En formiddag som denne har også sine udfordringer, da mange af kvinderne kommer fra landsbyerne og har derfor begrænsede engelskkundskaber. Heldigvis er der to kvinder, som er gode til engelsk og derfor oversætter de alt til hausa efter vi har sagt noget. På den måde sikrer vi os at alle forstår hvad det går ud på.
Efter en hel del tid med kvindesnak og hygge, er det tid til Mbamba Out-børnene. Det sker kl. 3, hvor vi samles ovre ved kirken i den lille, fattige landsby. I Mbamba Out har vi nemlig et projekt der går ud på, at vi hver tirsdag tager derover og leger med over 100 fantastiske børn i et par timer, hvorefter vi laver lidt mad til dem, som skifter mellem at være kiks og ris med tomater osv. Alt dette afhænger af budget og vores fantasi. Det er en ubeskrivelig følelse at se så mange børn med et stort smil på læben, fordi der endelig er nogen der tager sig god tid til at lege med dem og vise omsorg for dem. Deres dagligdag er i forvejen hård, hvor fattigdom og mangel på mad fylder meget. Af den grund har disse børn har bestemt flere bekymringer at bære rundt på end de burde. Bare følelsen af at være ovre i byen er fantastisk. Det giver os en virkelig god mavefornemmelse, når vi kan mætte så mange små børn – selvom det blot er for en dag.
Efter nogle timer ovre i Mbamba Out kan vi trave hjemad, trætte og udmattede efter en god lang dag med mange gode oplevelser og smil.
Om onsdagen har Maria og Cecilie undervisning på LCCN Cathedral Academy. Jeg har derimod valgt at blive hjemme og have computerundervisning sammen med nogle klasser på præsteskolen. Dette er noget jeg holder meget af. Faktisk kan jeg ikke gå langt omkring, før en af de rare præsteelever vil høre mig til hvornår det er deres tur til at have undervisning. Til hver uge har jeg derfor lavet et skema og skrevet det antal elever på, som der er plads til. Det sjove er bare at hver gang jeg kigger på skemaet er der nogle elever, som har skrevet et andet antal og derved gjort plads til sig selv. Jeg tager dette med et smil og ser blot frem til at få flere computere op at køre i computerrummet, hvor der indtil i næste uge er to computere.
Om eftermiddagen har jeg igen lektiecafé med mine kære matematikelever.
Torsdagen har jeg igen computerundervisning samt en lille andagt i kirken. Rent faktisk er der andagt hver dag i kirken. På grund af computerundervisningen bliver jeg ofte nødt til at deltage, da jeg skal op foran forsamlingen og informere omkring undervisningen. Andagterne tager heldigvis ikke mere end maksimum 30 min, så det er lige noget jeg kan klare. Fra kl. 13.00-15.00 er vi henne at lege sammen med præstelevernes børn, som er mindst lige så understimulerede som børnene i Mbamba Out, og i dén grad trænger til opmærksomhed. Mange af børnene kommer ikke i skole, da forældrene ofte ikke har penge nok til at sende deres børn i skole. Faktisk er der flere familier, som kun sender det ældste barn i skole – når banet så har været i gennem hele sin skolegang, kan det næst ældste barn begynde. Af den årsag er klasseindelingen ikke bestemt på baggrund af alder, men hvornår forældrene har råd til at sende sine børn i skole. Heldigvis er der dog mange familier, som sender sine børn i skole. Det ændrer dog ikke på det faktum at der stadig er mange børn, som ikke kommer i skole og derfor bliver de sat til at passe på hinanden og mindre søskende.
Om aftenen fra kl. 7-8 har vi band training. Dette er et kort med band på, som optræder med sang og dans i kirken hver søndag. Her nyder jeg selskabet sammen med nogle unge mænd og kvinder, som er nogenlunde på vores alder. Det er spændende og i den grad underholdende. Dertil gør det søndagens gudstjeneste en del mere underholdende når man selv er aktiv.
Fredag er vores afslapningsdag. Cecilie og Maria har computerundervisning om morgenen, her imens bruger jeg tiden på at lave skema og opgaver til præsteelevernes undervisning. Kl. 11.00 har vi teammøde, hvor vi alle samles for at snakke det hele igennem. På den måde sikrer vi os hele tiden at alle har det godt med hensyn til helbred og arbejdsopgaver. Resten af dagen er fri til at gøre hvad man vil. Nogle gange har vi planlagt udflugter sammen med de 5 andre volontører. Sidste fredag var vi for eksempelvis ude at sejle i kano på floden og næstkommende fredag skal vi i biografen – spændende.
Lørdage er afsat til endnu flere ture og bryllupper. Faktisk er vi blevet inviteret til to bryllupper hernede, som vi har sagt ”ja” til at deltage i. Vi kender ikke dem, der har inviteret os på forhånd, men vi glæder os meget til oplevelsen. Det første bryllup vi skal til er hos en ung kvinde, som tidligere har været i Danmark i samarbejde med Mission Afrika. Hun har besøgt os flere gange og har købt stoffet til kjolerne for os. Det er nemlig sådan, at alle der ankommer sammen til brylluppet, skal bære det samme tøj. Så af den årsag skal vi alle have det samme på. Det første bryllup er lidt specielt sammenlignet et normalt bryllup hernede. Dette skyldes at vi alle 8 skal være brudepiger til brylluppet. Af samme grund har vi heller ikke fået lov til at vælge model for stoffet. Det normale for bryllupper er nemlig at man for nogle farver af vide og så skal man selv sørge for at købe stoffet og få syet en kjole. Jeg glæder mig rigtig meget til denne oplevelse!
Vores søndag formiddage bliver brugt i kirken til obligatoriske gudstjenester, der typisk varer 2-3 timer. Der er dog exceptionelle undtagelser som gudstjenesten i Katedralen forrige søndag, der varede 5 timer, fordi der udover den almindelige gudstjeneste, meget belejligt også var indlagt en præsteordination og -indsættelse! Efter gudstjeneste har vi rengøringsdag, hvor vi fejer og vasker gulvet, samt støver af.
På trods af at vi har mange forskellige og interessante arbejdsopgaver skal vi også finde tid til at tage på marked samt tilberede maden. Af den årsag flyver tiden bare af sted, da de er fyldt til randen med spændende, sjove og ikke mindst udfordrende arbejdsopgaver. Som I nok kan forstå, går ugerne hernede virkelig hurtigt, fordi de er fyldt op med sjove, udfordrende og spændende arbejdsopgaver.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar